| Klitmøller IF's historie |
|
|
|
Fodbolden fik en forening Klitmøller Idrætsforening blev i første omgang stiftet som Klitmøller Boldklub i 1933 af kommis Carl Madsen. På det tidspunkt havde der været spillet fodbold i Klitmøller i nogle år, men fodboldspillet havde aldrig været organiseret i en klub eller forening, så derfor er det officielle årstal for fodboldens start altså 1933. I den første bestyrelse var der fire lokale fiskere: Karl Oddershede, Harald Frost, Chr. Josefsen og Niels Mikkelsen. De første år var klubbens formand Theodor Oddeshede. Blæsten kunne mærkes i Klitmøller Fiskeri har i mange år været hovederhvervet i Klitmøller, og de fleste fodboldspillere i klubben var da også fiskere. Derfor var Klitmøller IF også altid farligst for modstanderne i blæsevejr. For da var fiskerne ikke på havet, og holdet kunne stille med stærkeste opstilling. I 1950´erne købte klubben et stykke jord på ca. 17500 m2, og her har klubben stadig egen fodboldbane og klubhus med meget gode forhold for både baner, omklædningsrum, klubhus og redskabsrum. I år 2008, har klubben fejret 75 års jubilæum. Profiler Når man taler om Klitmøller IF, må man ikke glemme klubbens mangeårige formand og bestyrelsesmedlem Karl Brogaard. Han blev som 11-årig medlem af klubben og spillede som aktiv i mange år under navnet “Æ citron”. Kalle var i mange magre år i 50/60´erne den der holdt skuden oppe i Klitmøller IF. Han var en respekteret idrætsmand og var hædret for sit arbejde med DBU´s sølvnål, JBU´s sølvnål samt en række pokaler skænket af byens boldspillere. Kalle var KIFs første æresmedlem. Han døde i 1993. Klubbens største fodboldspiller er helt sikkert Kaj Nielsen. Kaj er født og opvokset i byen og spillede sine første mange seniorkampe for KIF. Med flere mellemstationer havnede han i Skovshoved, hvor han spillede i september 1952. Det år fik han debut på A-landsholdet. På landsholdet blev han af Gunnar Nu Hansen kaldet “Klit-Per eller Klit-kaj. Kaj spillede 3 A-landskampe for Danmark. Se her En anden Klitmøllerdreng er gået dommervejen. Henrik Nystrup Kragh bor i dag i Holstebro. Han har siden sommeren 2005 dømt i Superligaen. “Elevator-holdet” Det bedste resultat fra starten i 1933 og frem til krigen var, da førsteholdet i 1938 / 39 sikrede sig oprykning til mesterrækken i TABU´s turnering da de vandt A-rækken. I 1950 fik Klitmøller et hold med i JBU’s turnering, og i 1950/60´erne opnåede klubben de bedste resultater, da den et par gange spillede om oprykning til serie 3. Ellers spillede det bedste hold i serie 4. Fra 1970´erne og frem til nu, har holdet mest spillet i serie 5, dog med enkelte ture oppe i serie 4. Blev en overgang kaldt “Elevator-holdet.” På nuværende tidspunkt har vi to seniorhold og et par sandkassehold. Baneforhold I dag er de fleste baneanlæg kommunale. Det gælder dog ikke i Klitmøller. Her var idrætsforeningen ikke tilfreds med det tilskud på 500 kr., som sognekommunen ville give til forbedring af baneforholdene. Derfor besluttede man i 1950 at købe jorden af Peter Dragsbæk. Prisen lød på 3.000 kr. indbefattet planering af banen. Det blev dog et langt og sejt træk. Foreningen var fortsat afhængig af et tilskud fra kommunen, og først i 1952 fik man tilsagn om dette tilskud. Der blev kørt en del jord på det sandede areal, og først i juni 1955 var der indvielsesfest for den nye idrætsplads og det nye klubhus. Indvielsestalen blev holdt af lærer H. P. Nielsen, Thisted. Baneforholdene var dog fortsat ikke ideelle i Klitmøller. I 1960 vedtog man at lade eksperter bese banen for at få råd om, hvad der kunne gøres. Resultatet blev, at banen blev grundigt bearbejdet og tilsået på ny. Der skulle desuden tilføres 100 kg superfosfat og 10 kg blåsten, og banen fik lov til at henligge sommeren over det følgende år. Til gengæld har klitmøller endnu i dag et af de mest indbydende græstæpper, som Thy kan fremvise. Klitmøller fik i 1973 nyt klubhus, som Handels- og Landbrugsbanken i en periode havde anvendt som filialbygning i Hanstholm. Det nuværende klubhus kom til i 1988. Efter kommunesammenlægningen med Hanstholm har kommunalbestyrelsen været mere positiv, og i 1979 bekostede kommunen en ny træningsbane med lysanlæg. Idrætsforeningen ejer dog fortsat området med opvisningsbanen og klubhuset, i alt godt 17 tusinde kvadratmeter. Omregnet i sommerhusgrunde er Klitmøller Idrætsforening med andre ord en rig klub – på papiret i det mindste. Andre aktiviteter Selvom fodbold gennem foreningens historie har været dominerende, har der dog også været andre aktiviteter. Håndbold er en af disse, og i slutningen af 1940?erne var foreningens håndbolddamer blandt de bedste i Thy. Der skal lyde en stor tak til Klitmøller Idrætsforenings tidligere formand, Karl Oddershede, for at bidrage med oplysninger. |


